Om Time2Act

Niels Schæffer er indehaver og daglig leder af Time2Act.

Jeg har altid nydt at færdes i naturen på mange forskellige måder:
Jeg har vandret meget og klatret en del, min mountainbike er blevet luftet i mange skove.

Kajakken blev opdaget i 1996 og så var jeg bare solgt.
På min første tur i kajak følte jeg at jeg fløj lavt over vandet, en berusende glædesfuld oplevelse jeg aldrig vil glemme…….Prøv det :o)

Det er blevet til mange dejlige ture i ind og udland, selvom jeg underviser meget, får jeg stadig mange ideer og inspiration til ture jeg selv vil på, eller dele med mine kursister.

Jeg er oprindeligt uddannet afspændingspædagog og har arbejdet med bla. adfærdsvanskelige og omsorgssvigtede børn og unge, i mange forskellige sammenhænge.

I 2000-2001 læste jeg friluftsliv på Institut for idræt i København, her havde jeg mulighed for at "dykke" ned i havkajakken og blev eksamineret havkajakvejleder.

At jeg nu er selvstændig, bunder i et ønske om at arbejde med voksne positivt motiverede mennesker.

Jeg har senest taget en NLP Business Practitioner uddannelse, denne uddannelse vægter coaching og arbejdet med kursister.

OG HUSK SÅ LIGE:
"People don't quit playing because they grow old. They grow old because they quit playing."
Oliver Wendell Holmes

Sikkerhed og om Time2Act.

Time2Act sætter deltagernes sikkerhed meget højt.

Instruktøren på den pågældende aktivitet har den krævede uddannelse.

Som minimum kræver vi Røde kors 40 timers Førstehjælpsuddannelse.

Instruktører ved vandaktiviteter har en bestået livredderprøve.

Den mest omfattende kajakuddannelse der kan tages i Danmark er Havkajakvejleder.

Niels Schæffer, indehaver af Time2act, bestod i 2001 eksamen som Havkajakvejleder på Institut for idræt på Københavns universitet.

Denne prøve er nu lavet efter normer og retningslinier fastlagt af Havkajaksamrådet og sikrer at kursisten dokumenterer dine praktiske og teoretiske færdigheder i havkajak.

Læs mere om normerne og havkajaksamrådet HER.

Niels Schæffer sidder i bestyrelsen for Pro-havkajak, en brancheforening der skal medvirke til at niveauet for de professionelle udbydere af havkajakkurser i Danmark standardiseres og højnes.

Værdier i Time2Act.

I Time2Act lever vi af at skabe gode oplevelser for vores kursister, og vores kerneværdi er, at vi behandler andre, som vi selv vil behandles.
Så derfor:
  • Lytter vi
  • for gode ideer får vi aldrig nok af
  • Respekterer vi
  • dig, og planlægger ud fra hvor du er og dine behov
  • Giver vi
  • og får igen
  • Leger vi
  • for uden leg ingen udvikling
  • Handler vi
  • vækst er et mål og det er processen mod vækst også
  • Udvikler vi
  • faglige, sociale og personlige kompetencer
  • Problemer
  • findes ikke...Kun udfordringer...
    Velkommen til Time2Act